Velkommen til Snapphanerne

 

 

Logen Chr IV af Hs Majestæt Ursnapphanens orden er grundlagt i Studenterforeningen i 1934. Studenterforeningen var fra sin grundlæggelse i 1820 på Københavns Universitet også rammen for studenterkomedier. Foreningen Kongelig Mayestaits Acteurs, som hvert år sætter Studenterrevyen op har også sin oprindelse i Studenterforeningen. Alle tre foreninger er knyttede til og har gennem årene udøvet deres virke på Københavns Universitet på Frue Plads, i Bispetorvsannekset og i Studenterhuset på Købmagergade 
 

De danske snapphaner består af nuværende og tidligere aktive medlemmer i Studenterforeningen og Kongelig Mayestaits Acteurs og andre ligesindede.

Logen er primært for sjov, som blandt andet viser sig i en meget stor sangskat og tradition for optræden når vi mødes. Man ikke kan søge om optagelse, men skal indstilles.


Men Snapphaneordenen beskæftiger sig også med alvorlige ting, især for at fremme dansk-skånsk-svenske relationer.


Årets højdepunkt er afholdelse af årets højtidsloge – den 3. lørdag i november med efterfølgende Snapphanefest.
Logen Christian IV under hs. kgl. majestæt Ursnapphanens orden har hjemsted i København.


Hs. kgl. majestæt Ursnapphanen, konge af Kristianstad, hertug af Villands, Östra og Västra Göinge samt Gärds og Frosta herreder kan åbenbare sig når som helst. Ingen har dog endnu set ham. Givet er det imidlertid at han har en gennemgribende og fundamental indflydelse på alle snapphaners og snapphøners liv og alt andet der måtte indtræffe i denne verden og andre steder.


E-mail - snapphanerne@gmail.com 
 


 

       

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder

 

Dette års fest

Snapphanefesten 2017 afholdes den 3. lørdag i november - dvs. den 18. november 2017

Sjældent kommer vi sammen!

 

Tilmelding og betaling til årets fest kan ske via Nemtilmeld

 

Facebook»
Snapphanerne er på facebook - kun for medlemmer!

 

 

Snapphanerne - Logen Chr. IV

 

Snapphanerne.dk © 2011